Bevillinger

Bevillinger til natur, miljø og klima

Folkesparekassens Fond yder økonomisk støtte til projekter, der for eksempel bidrager til øget biodiversitet, reduktion af klimaaftryk eller bevarelse af rent drikkevand. Herunder kan du se projekter, fonden indtil videre har uddelt bevillinger til. Oversigten er inddelt efter årstal i forhold til, hvornår støtten er bevilget.

Når dørene i 2025 igen åbner for EARTHBOUND Symposium bliver det med et intentionelt fokus på alle dem, der har fokus på at styrke menneskets kontakt til og forståelse og omsorg for det mere-end-menneskelige. Siden det første symposium blev afholdt i 2018, er gruppen af mennesker blevet større og endnu mere divers, hvilket skaber glæde og grund til håb. For fjerde gang samles dem, som arbejder for at sætte en ny dagsorden – uanset om de er kunstnere, videnskabsfolk og andre borgere, både nye og gengangere, som arbejder med at løfte den fælles bevidsthed om verdens tilstand.
Klimatorium planlægger afholdelse af tre klimamøder i 2025. Møderne afholdes på Klimatorium, forventeligt med mere end 10.000 deltagere, heraf 1.000-1.500 som fysiske gæster fra hele Danmark samt udlandet. Fokus er klimaet og mulighederne for at håndtere klimaskabte forandringer, herunder inspirere til afdækning og aktivering af erhvervs-udviklingsmæssige potentialer i tilknytning til den grønne omstilling
Udgivelsen af kogebogen Klimakøkken af Anika Karlsen Thor er et af højskolens vigtigste ingredienser i arbejdet med formidling af en bæredygtig livsstil. ”Spiser I virkelig så godt hver dag?” er det spørgsmål, gæster på højskolen, der inviteres ind på klimavenlig mad, oftest stiller. De forundres og glædes over, hvordan grøn mad kan være så mættende, tilfredsstillende og varieret.
Byggefestivalen er en festival for alle med skabertrang. Det er en festival, hvor der hygges og bygges med tanke og omtanke i herlige omgivelser. Festivalen er et samarbejde mellem Center for Verdensmål, Sønderborg Kommune og Foreningen Byggefestival Skaberkraft. Byggefestivalen har et stort fokus på bæredygtighed, affaldsminimering og genbrug.
Visionen for projektet Grønne Frivillige er at skabe et bæredygtigt og inspirerende fællesskab, der ikke kun støtter afviklingen af Klimafolkemødet, men også driver klimahandling gennem frivilliges engagement. Ved at tilbyde viden, fællesskaber og praktiske initiativer ønsker projektet at sprede grønne løsninger og bæredygtige ideer til deltagernes lokale netværk og hjem. Målet er at styrke og udvikle frivilligindsatsen både under og mellem Klimafolkemøderne, og dermed skabe en vedvarende platform for klimahandling sammen mod en mere bæredygtig fremtid.
Landmænd og ikke mindst økologiske landmænd og organisationer har i deres stræben efter bæredygtighed haft stor fokus på at fremme brug af biogas for at gøre produktionen mere klimavenlig. Fortalerne for biogas ser imidlertid ud til at have overset en række forhold ved teknologien, og biogas bliver derfor udbredt på måder, som ikke er hensigtsmæssig for jordbrugets holistiske system. En analysen skal vise, hvordan biogas kan optimeres på flere punkter. Tilsvarende kan analysen skabe bedre plads til andre tilgange til gødningshåndtering – når biogas ikke fremstår som den perfekte løsning.
Projektet “Campus Kujalleq: Fællesskab på tværs af generationer i Sydgrønland” vil åbne skolens døre for lokalbefolkning og tilbyde en alternativ mulighed for at øge trivslen og modvirke ensomhed blandt de unge og generelt i Sydgrønland, hvor alle generationer bidrager. Projektet består af fire alkoholfrie heldagsarrangementer med musik, mad og oplæg.
Bæredygtighedsudvalget er et udvalg under Borger9700 - en borgerforening i Brønderslev - som siden 2014 har arrangeret årlige bæredygtighedsfestivaler i Brønderslev i samarbejde med skiftende partnere. I 2025 er det Museum for Forsyning og Bæredygtighed, AOF og FN-forbundet.
Gartneriet Gallo vil udvikle og afholde minikurser om bæredygtigt gartneri, lokal økologisk mad- og blomsterproduktion samt plantefarvning af tekstiler. Kurser, hvor unge med psykiske udfordringer kan møde andre unge over en aktuel og betydningsfuld samfundsdagsorden – på hjemmebane i Gartneriets velkendte ramme.
Bogen ’Start med stedet – stedbaseret samskabelse af natur og klima’ taler direkte ind i verdensmål 17 om partnerskaber for handling: samarbejde og samskabelse mellem aktører i civilsamfundet, den offentlige sektor og markedet om at fremme bæredygtighed. Formålet med bogen er, gennem mange konkrete cases, at give lokale forvaltere og beslutningstagere inspiration til nye måder at arbejde med biodiversitets- og klimaudfordringer ved at tage udgangspunkt i stedet og de lokale aktører, ressourcer og muligheder.
Bæredygtighedsfestivalen bliver i 2024 gennemført for 10. gang. For at fejre jubilæet, bliver det afviklet i og omkring Den Runde Pavillon og Vildmosemuseet i Brønderslev, og det sker fra fredag den 13. september til og med søndag den 15. september 2024.
Ulmus' hovedmission er at arbejde for grøn omstilling i drikkevareindustrien ved at fremme brugen af bæredygtige cocktailingredienser baseret på vilde nordiske planter. De tilbyder en række aktiviteter, herunder events, workshops og sanketure, der giver deltagerne mulighed for at lære om naturen og de bæredygtige muligheder, den tilbyder.
Foreningen Vilde Middelfart vil med hjælp fra kunstneren Lise Vestergaard skabe et kunstværk under Klimafolkemødet i Middelfart i august. Visionen er at skabe samtaler og udbrede viden om, hvordan vi mennesker kan producere, forbruge og lade os transportere på måder, der ikke overforbruger af de planetære ressourcer.
Det nye kulturhus, Huset Fundament, har etableret et bæredygtighedslaboratorium. Projektet hedder Futurelab, og visionen er at skabe et robust og innovativt netværk omkring bæredygtighed og klimabevisthed blandt unge borgere i Region Syddanmark.
Foreningen Madspild Ringsted deler årligt mere end 100 tons fødevarer, dyremad og nonfood gratis ud. I 2023 udgav foreningen en lokal kogebog i samarbejde med kokke fra byens varmestue og støttet af Ringsted kommune. Med bevillingen fra Folkesparekassens Fond vil de nu producere en større og mere professionel kogebog, der kan udbredes på landsplan.
Gennem foredrag vil Randiphine Beierholm fortælle helt almindelige danskere, hvad GMO og glyphosat gør ved vores fødevarer, hvilken effekt det har for vores sundhed og helbred, og hvad det gør ved vores fødekæde.
Biodynamisk Forskningsforening har i 2023 udviklet udstyr til undersøgelse af vitalitet hos større afgrøder i Græskar-familien. Udstyret bliver en værdifuld tilføjelse til det eksisterende udstyr, der alene kan undersøge agurkers vitalitet. Tilskuddet fra Folkesparekassens Fond skal bruges til at teste det udviklede udstyr.
Den grønne mobilitetsplan 2023 for Odense Kommune har modstand blandt både detailhandlende og borgere. Byen Gent i Belgien dannede inspiration og udgangspunkt for planen, og nu vil en gruppe under Mellemfolkeligt Samvirke i Odense tage på tur til byen for at indsamle viden og erfaringer.
Donationen fra Folkesparekassens Fond skal anvendes til etablering af en café/butik til salg af chokolade, tasker, pyntegenstande mv. En del af overskuddet hjælper flygtninge i Uganda.
Visionen med projektet, som fonden har bevilget penge til, er for Go Zebra at udfordre børn og unges nysgerrighed og fremtidsoptimisme, så de kan komme på nye og bæredygtige løsninger, og derigennem opleve at der findes løsninger på verdens problemer, og at de kan være medskabere af dem - nu og i fremtiden.
Åspejderne i Hørning råder ikke over en mødehytte og mangler derfor et fast sted til madlavning. Et udekøkken vil give spejderne praktiske erfaringer med madlavning, bæredygtighed og sundhed. Folkesparekassens Fond har bevilget 75.000 kr. til opførelsen af udekøkkenet, der skal bygges i genbrugsmaterialer.
Paint It Forward er et socialt genbrugsprojekt, der modtager restmaling fra borgere, malermestre og industri. og uddeler den til borgere, der er økonomisk i knæ, samt til kulturelle og kunstneriske projekter med et socialt eller fællesskabsdannende formål.
Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne vil i samarbejde med uddannelses- og bæredygtighedsforsker Michael Paulsen/CUHRE (SDU), Midtfyns Gymnasium og Faaborg Gymnasium afholde et fremtidsværksted for unge med fokus på bæredygtighed.
Det Bæredygtige Forsamlingshus (DBF) på Frederiksberg, er et bæredygtigt kulturcenter, der fremmer fællesskab, samtaler og virkelysten hos byens borgere omkring en bæredygtig dagsorden.
Frau Film har siden 2021 udviklet spillefilmen MAIA MOD VERDEN – en grøn dramakomedie, der sætter fokus på klimaindsats og generationskløfter. Med sin fortælling og produktion bliver filmen et grønt eksperiment, der skal være forbillede for fremtidens filmproduktioner i Danmark.
Visionen for Spillet om Stejlepladskvarteret er at skabe en platform, hvor arkitektstuderende kan diskutere og ændre spillereglerne for byggeri. Formålet er at prioritere klima, biodiversitet, fællesskab og demokrati over økonomi.
KANT Festival er en årlig, tilbagevendende fotofestival – en hyldest til fotografiet, til naturen, kunsten og de gode og de vigtige fortællinger.
Den danske startup CustomiseMe har sat sig for at gøre noget ved problemet med kosmetikindustriens enorme produktion af plastemballage og anvendelse af råmaterialer, som bidrager til skovrydning og tab af biodiversitet. De udvikler kosmetik og hudplejeprodukter baseret på brugt madolie indsamlet fra lokale restauranter og kantiner.
Sammen med brugere af Spor 7, Kirkens Korshærs Varmestue på Godsbanen i Aarhus, vil to kvinder skabe små solide byhaver, SamtaleOaser. Haverne plantes i orange pvc-rør, et gratis genbrugsmateriale fra byggebranchen, og SamtaleOaserne skal understøtte liv og trivsel for mennesker, fugle og insekter.
Paint It Forward er et socialt genbrugsprojekt, der uddeler overskudsmaling til udsatte borgere og kulturelle og kunstneriske projekter med et socialt eller fællesskabsdannende formål. Siden begyndelsen i 202 har de uddelt mere end 40 tons restmaling. Nu vil de oprette lokale malingbanker landet over og søger derfor tilskud til et sekretariat, der skal understøtte etableringen.
For anden gang vil Positive Trace Festival gøre omgivelserne ved det tidligere kursuscenter Rødegaard til et mangfoldigt, rekreativt inspirationsområde for den omkringliggende landsbys beboere, kursister og besøgende.
Thoughts for Future er en festival for studerende – af studerende – der fokuserer på bæredygtighed og er fyldt med tværfaglige og engagerende aktiviteter. Festivalen sigter mod at åbne op for diskussioner, inspirere og udvide horisonten for studerende og unge professionelle.
Projektet “Gode investeringer med Gode Penge” har visioner om at skabe en verden, hvor flere grønne idéer kan få adgang til finansiering. De ønsker at fremme et investeringsmiljø, der ikke kun fokuserer på økonomisk gevinst, men også på samfundsgavnlige investeringer med en global effekt på lang sigt.
Indehaver af Fridalund på Fyn, Niels Peter Juel Rosenkvist, vil afholde fællesmiddage på gården for på den måde at skabe mere klarsyn for, at god mad - og gode råvarer kan findes der, hvor man har mulighed for at se landmanden i øjnene, spørge til produktionsforhold, undre sig over nye smage og tale med andre om, hvordan man genkender ordentlig mad.
Projekt EGEN tager afsæt i FN’s Verdensmål nr. 15 og et fokus på vores forhold til skovene. Gennem smukke fotografier og interessante fortællinger om udvalgte danske egetræer, er projektets formål at inspirere publikum til at opsøge den danske natur med fornyet nysgerrighed, kærlighed og respekt.
Når vi hjælper vores børn og unge til at cykle i hverdagen, hjælper vi dem både til et sundt og aktivt liv og til bedre trivsel. Med den årlige skolecyklingskampagne ’Alle Børn Cykler’, der løber af stablen i efteråret på folkeskoler, fri- og privatskoler over hele landet, hjælper Cyklistforbundet hvert år titusindvis af børn op på cyklen. 
Foreningen Artemisia arbejder med udvalgte spiselige græs- og kornplanter og Ur-yamsroden Dioscorea Batatas, for at gøre dem til nye almene og spiselige kulturplanter. De næste tre år skal udviklingsarbejdet løftes op på et højere niveau.
Byggefestivalen er en festival for alle med skabertrang. Det er en festival, hvor der hygges og bygges med tanke og omtanke i herlige omgivelser. Festivalen er et samarbejde mellem Center for Verdensmål, Sønderborg Kommune og Foreningen Byggefestival Skaberkraft. Byggefestivalen har et stort fokus på bæredygtighed, affaldsminimering og genbrug.
Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet skal over de næste tre år undersøge, om lægemidlet Cantharon virker mod det, der kaldes tilbagevendende blærebetændelse, det vil sige hyppige infektioner i blæren.
Ambitionen med Klimafolkemødet er at cementere sig som den nationale begivenhed, der for alvor sætter klimaudfordringen på dagsordenen og skaber fælles løsninger.
Fonden har bevilget Green Holistic 138.600 kr. til at gennemføre et forsøg med pottedyrkning af spinatplanter. Med projektet ønsker Green Holistic at vise, at det er muligt at dyrke jorden på naturens præmisser og stadig opnå gode udbytter og høj kvalitet.
Teater Viva har søgt og fået tilsagn om støtte til det interaktive udstillingsprojekt Vibrant Forest, som bliver en del af AMAZING NATURE — Kunstcentret Silkeborg Bads store udstillingssatsning i 2023.
Middelfart Museum har ansøgt og fået bevilget 150.000 kr. i tilskud til anlæggelse af en offentlig tilgængelig sansehave i forbindelse med MIND. Sansehaven skal indeholde haverum med barfodsstier, vilde planter, vandbassin, dufte, insekter samt opholds- og aktivitetsmuligheder.
Foreningen har fastlagt sin vision til ”Hver beboer et træ” gennem etablering hvert år af nye æbletræ-anlæg og vedligeholdelse af eksisterende anlæg. Støtten fra Folkesparekassens Fond på kr. 60.000 skal bruges til nye æblehaveanlæg i 2023 under temaet “Fra kerne til træ”.
AQUA Akvarium & Dyrepark har søgt finansiering til udvikling og etablering af en interaktiv udstilling, der skal belyse udfordringer inden for fødevareproduktion og betydningen af vand som verdens vigtigste ressource.
Donationen fra Folkesparekassens Fond er øremærket til en informationskampagne mod en udvanding af reglerne for GMO-dyrkning – henvendt til politikere, landmænd, pressen og borgere generelt.
Syd for Køge eksperimenterer en gruppe ildsjæle med nye bæredygtige måder at dyrke jorden, bygge og bo på. Ved at etablere stier, naturlige rum og fordybelsesområder ønsker foreningen at give adgang for offentligheden.
Foreningen Ajstrup Bio-og Energilaug er et nabodrevet fællesskab, som samler borgere og naboer i Ajstrup, Norsminde, Beder, Malling og omegn om at skabe vild natur, mere naboskab og fællesskab. Foreningen er, i tæt samarbejde mellem lodsejere, kommune og naboer, i gang med at omlægge og tage vare på lokal jord til fremme for biodiversitet på grundlag af stedets ressourcer.
Tegnestuen LOKAL har fået bevilget 50.000 kr. af Folkesparekassens Fond til formidling af deres egenudviklede boligkoncept og manifest til almindelige borgere.
Folkesparekassens Fond har bevilget 15.000 kr. til udgivelse af et bogprojekt, der skal undersøge den nordiske samtidslitteraturs italesættelse af klima og natur.
Bæredygtighedsfestival Vendsyssel er et initiativ skabt af en gruppe dedikerede enkeltpersoner og organisationer, der deler en fælles vision om at fremme bæredygtighed i hele Vendsyssel. Festivalen afholdes i 2023 for 8. gang.
Sarah og Rune Kirkemann vil producere en dokumentarfilm om en 10-årig dansk dreng, der flytter med sin familie til Filippinerne. Her oplever han klimaforandringerne på nærmeste hold og ser konsekvenserne af vores alt for høje udledninger af drivhusgasser.
Positive Trace Festival vil gøre omgivelserne ved det tidligere kursuscenter Rødegaard til et mangfoldigt natur- og artsrigt referencerum, hvor udviklingen af biodiversiteten i området kan følges, opleves og dokumenteres over tid.
Foreningen Artemisia arbejder med udvalgte spiselige græs- og kornplanter og Ur-yamsroden Dioscorea Batatas, for at gøre dem til nye almene og spiselige kulturplanter.
I løbet af 2024 vil Foreningen Andelsgaarde invitere offentligheden på oplevelser der formidler, inspirerer og inviterer til handling omkring den grønne omstilling, viden om jorden og de regenerative dyrkningsformer, der praktiseres på de omkringliggende marker på Andelsgaardes økologiske gård Brinkholm.
Klima- og Omstillingsrådet vil udvikle en tværfaglig, dybdegående analyse af den danske politiske debat om fremtidens landbrug og fødevarer. På baggrund af analysen skal der udarbejdes en rapport og afholdes arrangementer af forskellige formater, som skal bidrage til at kvalificere debatten og bygge videre på vores fælles tilgang til Danmarks fremtidige landbrug og fødevarer.
Dansk Fibershed arbejder for at udbrede kendskabet til – og fremme produktionen af – lokalt dyrkede fibre og farveplanter. Med projektet 'Det Mobile Mikrospinderi' vil foreningen opnå større viden om lokal racespecifik uld, for at inspirere mindre lokale fåreavlere til at overveje at få deres uld forarbejdet til garn, og at lære dem hvordan de kan opnå det bedste resultat.
Tiny Varighedens vision er at skabe en systemisk forandring hen imod mindre boliger baseret på biogene og genbrugsmaterialer. Tiny Varigheden vil bane vejen for et småhusreglement, som tager højde for CO2 per bolig og ikke kun CO2 per m2.
Arka er verdens første arkitekturbaserede videoplatform. Arkas mål er at åbne det lukkede kredsløb af den arkitektoniske verden og sætte fokus på mennesker og menneskers levevilkår.
Foreningen Levende Hav vil med det konkrete projekt, som der her ydes støtte til, bidrage til at sikre velfungerende redskaber for ”småfiskeriet” ved kysterne i regionen Pangani
Bevillingen ydes til JAK Danmarks fortsatte drift og udsendelse af materiale til medlemmer, biblioteker, uddannelsesinstitutioner mv., herunder nyhedsbreve, trykt magasin og drift af hjemmeside.
Biodynamisk Forskningsforening vil med støtten oversætte bogen ‘A Biodynamic Guide to Food Quality’ til dansk.
Jordens Hus vil i samarbejde med byudviklingsprojektet Vridsløselille etablere udstillingsplatformen Renæssance Jord, der skal undersøge, hvordan samtidskunst kan være med til at styrke en bæredygtig og kulturel udvikling med jord som materiale og tematik.
Kalle Balle Byg har i to årtier været pionerer i udviklingen af byggematerialer af halm og ler. Bevillingen er givet til at færdiggøre udviklingsprocessen, samt til test og mærkning af produktet i forhold til brandsikkerhed, statik og isoleringsgrad.
Positive Trace Gathering er en fem dages intim, holdningsændrende og fællesskabsdannende naturfestival på Himmelbjerggården, hvor verdensmålene sættes i fokus.

Få økonomisk støtte til dit projekt

Folkesparekassens Fond yder økonomisk støtte til projekter, der – med udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål – vil styrke balancen mellem klima, miljø, samfund og det økonomiske system. Har I behov for økonomisk tilskud til et projekt? Læs mere om, hvilke projekter, fonden støtter, hvad vi lægger vægt på, og hvordan du selv udfylder og sender en ansøgning.