ARKA

Ny videoplatform om fremtidens arkitektur

40.000 kr.

Arka er verdens første arkitekturbaserede videoplatform. Arkas mål er at åbne det lukkede kredsløb af den arkitektoniske verden og sætte fokus på mennesker og menneskers levevilkår. Den primære målgruppe er yngre urbane, globalt orienterede mennesker, der betragter det byggede miljø som en del af løsningen på klimaproblemer. Arka vil diskutere og vise arkitektur på en måde, der engagerer folk. Ved hjælp af korte videoer berøres alle emner inden for arkitekturens verden med særligt fokus på bæredygtighed og transformation.

Det byggede miljø står for knap 40 % af CO2-udledningen, og der er store sociale problemer med ensomhed og dårlig trivsel i mange byer. Arkitekterne er nærmest usynlige i debatten på trods af, at de kunne være en væsentlig del af løsningen. Arka søger at løse dette ved at sætte gode eksempler først og inspirere arkitekturinteresserede til at finde nye løsninger for det byggede miljø og den måde, vi lever på.