Teater Viva

Vibrant Forest — en interaktiv udstilling på Silkeborg Bad

20.000 kr.

Teater Viva har søgt og fået tilsagn om støtte til det interaktive udstillingsprojekt Vibrant Forest, som bliver en del af AMAZING NATURE — Kunstcentret Silkeborg Bads store udstillingssatsning i 2023.

Vibrant Forest bliver en del af Teater Vivas fortsatte tværkunstneriske projekt Singing Our Place, som gennem kunstneriske og sociale processer undersøger resonansen mellem mennesker og vores levende omgivelser og vores fælles fremtid.

Det helt nye værk til udstillingen kommer til at bestå af to sammenhængende installationer. En indendørs og en udendørs.

Kort om Teater Viva

Teater Viva henvender sig både til børn, unge og voksne og skaber teaterforestillinger, performances, community projects, interaktive installationer, koncerter og workshops. Teater Viva har en unik base af sceniske erfaringer fra mange års arbejde med stemmekunst, musik, historiefortælling, klassisk teater, fysisk teater, sang, gadeteater, performance og installationer. Teatret igangsætter og leder kulturprojekter og spiller sine forestillinger i tæt kontakt med publikum og et stort netværk af samarbejdspartnere.