Folkesparekassens Fond
bidrager til

Økonomisk, økologisk & social bæredygtighed

“Folkesparekassens Fond støtter formål, der underbygger og fremmer balancen mellem natur, mennesker og økonomi.”

Seneste bevillinger

Det nye kulturhus, Huset Fundament, har etableret et bæredygtighedslaboratorium. Projektet hedder Futurelab, og visionen er at skabe et robust og innovativt netværk omkring bæredygtighed og klimabevisthed blandt unge borgere i Region Syddanmark.
Ulmus' hovedmission er at arbejde for grøn omstilling i drikkevareindustrien ved at fremme brugen af bæredygtige cocktailingredienser baseret på vilde nordiske planter. De tilbyder en række aktiviteter, herunder events, workshops og sanketure, der giver deltagerne mulighed for at lære om naturen og de bæredygtige muligheder, den tilbyder.

Vi vil gøre en forskel

Fælles for alle medlemmer i fondens bestyrelse er en bred interesse for samfundet og et dedikeret fokus på handlekraftige og bæredygtige fællesskaber, der på både kort og lang sigt kan gøre en forskel for mennesker og miljø.

Ved fondens etablering i 2021 blev fem af bestyrelsens medlemmer valgt blandt repræsentantskabet i Folkesparekassen. Derudover udpegede JAK Danmark ét medlem, så bestyrelsen i dag består af i alt seks medlemmer.

Hvem står bag Folkesparekassens Fond?

Folkesparekassens Fond er stiftet i forbindelse med sammenlægningen af Folkesparekassen og Middelfart Sparekasse i september 2021. Ved den lejlighed blev Folkesparekassens egenkapital indskudt som henholdsvis stamkapital og uddelingsaktiver. Med denne kapital er det fondens formål at støtte almennyttige og almenvelgørende formål til glæde for samfundet på lang sigt.