Isop
Kunst og Natur med Børn og Unge i Centrum
40.000 kr.
Det er samtidig et mål at give lærere og andre, der arbejder med børn og unge redskaber og inspiration til at arbejde med kunst, natur og bæredygtighed med børn og unge, så projektets intentioner kan forankres og udbredes. Derfor har Isop skabt et stort lokalt netværk og samarbejder med skoler og uddannelser samt andre lokale kræfter.
I 2025 er en række forløb og workshops gennemført med meget positive erfaringer. Flere forløb er undervejs og planlægning af produktion af undervisnings- og inspirationsmateriale skal færdiggøres inden april 2026. Folkesparekassens Fond har bevilget 40.000 kr. til finansiering af denne del.
Kort om Isop
Isop er en kunstnerduo og kunstorganisation bestående af Line og Sissel Thastum. Tematisk arbejder de med menneskers forståelse af og relation til den natur, vi er en del af og de globale økologiske
kriser, vi befinder os i. Temaerne udforskes og fortolkes i samspillet mellem det skrevne ord, fotografi, installation og video. Med deres kunstprojekter sætter de fokus på naturens egenværdi, menneskets forbundethed med naturen og nødvendigheden af et ændret natursyn og ageren i respekt og ligeværd med natur og andre arter. Isop har siden 2013 skabt kunstneriske projekter, undervisning, netværk og udgivelser i Danmark, Skandinavien og internationalt. Et vigtigt element i virket er at sikre en praksis med mindst mulig negativ indvirkning på natur, miljø og klima. Duoen følger derfor en række bæredygtige retningslinjer.

